Print digital opsætning

TV opsætning til kanalsøgning


Når der skal laves en kanalsøgning på et TV, skal der i TV'ets menu tastes flere parametre, som angivet nedenfor. 

Under kanalinstallationen, skal der på de fleste fabrikater vælges "KABEL".

Der skal som hovedregel tastes netværksnummer 100.

Har du en Bland Selv pakke kan du med fordel installere med netværksnummer 111, der lægger programmerne i samme rækkefølge som ved almindelige standard tv-pakker.

På nyere TV apparater har man ofte mulighed for at vælge YouSee som operatør, hvilket giver samme grundindstilling. Bemærk dog, at søgefrekvensen på apparater ældre end 2017, typisk skal have ændret søgefrekvens fra 143 til 450 / 143.000 til 450.000.

Felterne til indtastning fremkommer oftest helt automatisk i forløbet, og sikrer en korrekt installation.



Indtast ét eller flere af disse parametre, alt afhængig af, om TV'et kræver det under opsætningen:
  • Søgefrekvens: 450.000 KHz
     
  • Netværksnr.: 100  (111 hvis du har Bland Selv pakke)
      
  • Modulation: QAM 64  

  • Symbolrate: 6875

NB: YouSee har lavet glimrende video vejledninger for flere fabrikater der kan ses her    

Mere om netværksnummer:

Netværksnummeret sikrer, at alle kanalerne installeres, og ikke mindst, installeres ens ved hver søgning. Kanalnumrene fremgår af vores kanallister på hjemmesiden - klik her på din pakke:

Grundpakke  Mellempakke  Fuldpakke


 

Trinvis vejledning til kanalinstallation


Det varierer, afhængig af mærke og model, hvordan TV'et indstilles, og vi kan derfor ikke vejlede præcist om den enkelte model. Overordnet set, er det de samme trin, du skal igennem for at indlæse dine kanaler:
  • Begynd med at søge efter kanaler og indlæse dem ud fra beskrivelsen i TV's brugervejledning.

  • Vælg "Kabel" når du præsenteres for valg mellem Antenne eller Kabel / Luft eller Kabel
  • Når du får mulighed for at vælge digital indlæsning blandt en række andre valg, skal du vælge digital indlæsning

  • Vælg autolagring eller automatisk indstilling, når du indlæser. Præcis hvad der står i dit TV's menu varierer fra TV til TV

  • Indtast netværks-id 100 (eller vælg YouSee). Det er det nummer, der fortæller dit TV, hvilke kanaler der er tilgængelige i Sæby Antenneforening.

  • Følg vejledningen på skærmen

  • Hvis dit tv viser nedenstående, skal du kontrollere, at frekvens, symbolrate og modulation er indstillet korrekt:

  • Frekvens - 450.000 KHz

  • Symbolrate - 6875

  • Modulation eller Qam - 64

  • Følg herefter vejledningen på tv-skærmen, indtil du får en besked om, at dine kanaler er indlæst

  • Når kanalerne er indlæst får du typisk en meddelelse om, hvor mange tv- og radiokanaler, der blev fundet

  • Du vil nu kunne se de kanaler, som er en del af din tv-pakke. Kanaler fra andre tv-pakker kan også være indlæst, men de vil give sort skærm, eller det vil fremgå af skærmbilledet, at de er kodet, fordi de ikke er en del af din tv-pakke

  • Du kan også opleve, at en kanal, der er en del af din TV-pakke, giver sort skærm eller angives som kodet, men så vil du kunne se den et andet sted i rækken af indlæste kanaler

  • Du kan få et hurtigt overblik over dine kanaler i dit TV's kanaloversigt. Præcis, hvordan du finder kanaloversigten på dit TV varierer afhængig af type og model, så find brugervejledningen til dit TV og følg den, hvis du er i tvivl

NB: YouSee har lavet glimrende video vejledninger for flere fabrikater der kan ses her 

Du er nu klar til at se alle dine TV-kanaler. God fornøjelse


 

YouSee Digitalboks - opsætning


Netværksnummer til YouSee Samsung TV-bokse: 120 - nummeret indtastes i menuen indstillinger.

Har du en Bland Selv TV-pakke, og benytter en Samsung TV-boks, skal du også her benytte netværksnummer 111.

Digitalboksen har herefter alle parametre automatisk. Kanallisterne er de samme som for DVB-C tv - se ovenfor.



NB: YouSee Humax TV-boks (nyeste boks), skal ikke have indtastet parametre, men derimod være koblet til en internet forbindelse, hvorfra den automatisk henter konfigurationen.

 
 
 
Cookies

Foreningen

Sæby Antenneforening
Grønnegade 11A
9300 Sæby
CVR nr. 17994433

Åbningstider & kontakt

Butik & Administration
Åbningstider
Send os en mail
Klik her