Til startsiden Udskriv side Sitemap




Print problemer med tv

Problemer med dit Digital TV

En del medlemmer oplever desværre problemer med modtagelse af nogle af de digitale programmer.

Digitale kanaler ligger placeret i blokke, hvor eksempelvis 3 – 7 kanaler ligger i samme QAM, som det hedder i fagsprog. Det er også forklaringen på, at mange programmer modtages uden problemer, hvorimod andre enten slet ikke kan modtages, eller pixellerer med firkantede blokke, måske kombineret med små stop ind imellem.

Fænomenet er mest udpræget, eller værst om man vil, i højtryks vejr. Det lyder naturligvis underligt for mange usagkyndige, men det er der en ganske logisk forklaring på. Følsomheden er desuden større jo tættere man bor sendemasten på Uldallsvej, da det typisk er den der forårsager forstyrrelserne!

Første forudsætning er naturligvis, at tv apparatet installeres korrekt. Er du i tvivl om hvordan du indstiller dit tv, kan du se mere her.
Der er også et link til YouSee's vejledninger på enkelte tv apparater - se mere her

 

Digitale problemer med pixeleringer eller manglende kanaler

Problemer med manglende digitale programmer – lidt forklaring?

Det forudsættes nedenfor, at der er valgt netværks nummer 100 i kanalsøgningen, og den angivne kanalplacering det automatisk giver på langt hovedparten af tv apparaterne:

Ved fejl er der typisk problemer med følgende programmer:

  • DR1 på 1, INFO HD på 4, Sverige2 på 88 og ARD HD på 91 (gælder ved netværksnummer 100)
    (disse ligger samlet i én QAM)

  • DR Update på 22 og TV4 Sverige på 89 (gælder også netværksnummer 110)
    (disse ligger samlet i én QAM)
     
  • CNN på 85, Eurosport på 39 Eurosport2 på 41 og BBC Lifestyle på 82 (gælder delvis både netværksnummer 110 og 100)
    (disse ligger samlet i én QAM)

Den hurtige logiske konklusion for mange er naturligvis, at det må være antenneforeningen der har problemer med signalet! Det er ikke tilfældet – vores signal er i orden, kanalerne er hvor de skal være, og i den rigtige kvalitet.

Hvorfor er der så problemer?

Det er sædvanligvis altid husinstallationens manglende kvalitet, der forårsager problemerne. Ofte benyttes utidssvarende stik, kabler eller fordelere, der ikke har den fornødne kvalitet, og det er lige præcis derfor problemerne opstår!

I forhold til tidligere tider er kravene til materiellet steget, da der efterhånden er langt flere støjkilder og mulige støjkilder i luften end tidligere. I takt med denne udvikling, højnes kravene til det materiel der benyttes, og det gælder naturligvis også i husinstallationerne. Det er værd at notere sig, at mange installationer i denne henseende er gamle med mere end 20 år bag sig, og ved eftertanke er det vel ikke ulogisk, at kravene i mellemtiden er steget. Hvad der i realiteten er et meget større problem er, at man fortsat kan købe uduelige kabler, stik og fordelere! Jeg kan ikke anbefale billige dele købt i byggemarkeder eller lignende – det er ofte en direkte spildt investering!

For at sikre sig en problemfri modtagelse, skal alt materiel der benyttes være HF tæt, som det i fagsprog hedder.

Se mere under Tjek din installation eller se nærmere på Vejledninger

Dansk Kabel TV har også lavet en glimrende video vejledning - se den her

 


Sæby Antenneforening | Sofie Brahes Vej 10 | 9300 Sæby | Tlf.: 98464646 | E-mail: