Til startsiden Udskriv side Sitemap




YouSee nyhedsbreve

Herunder kan du læse udvalgte YouSee nyhedsbreve:

Nyhedsbrev 59 om kanalomlægningen 2011 - læs her

YouSee Nyhedsservice nr. 45

 

YouSee Cinema app - en ny tv applikation

Måske har du et Samsung tv fra 2010 eller 2011 med Internet@TV funktion? Med en nyere Samsung skærm får I nu direkte adgang til at leje film med YouSee Cinema.

Vi har lanceret YouSee Cinema applikationen, der giver adgang til at leje film over internettet direkte på tv'et med fjernbetjeningen. Der er allerede over 1.200 film at vælge imellem, og der kommer hele tiden flere.

Den nye YouSee Cinema applikation kan gratis downloades til alle nyere Samsung tv, og det er ikke nogen forudsætning, at man har en tv-pakke fra YouSee i forvejen. YouSee Cinema app’en downloades og installeres på tv’et på samme måde som det er kendt fra download af App’s til smartphones som iPhone.

Når applikationen er klar på tv-skærmen, er der adgang til at leje film via yousee.tv

  • Samsung tv’et skal være tilkoblet en internetforbindelse på minimum 4 Mbit og teknologien bygger på YouSee’s Web-tv-tjeneste Cinema.
  • For at leje film skal der oprettes en brugerkonto på tv’et og tilknytte den til et YouSee login, som oprettes på yousee.tv.
  • Betalingen for leje af film foretages ligeledes på yousee.tv.

Du kan læse meget mere og få hjælp til det hele på yousee.tv/samsung

Torsdag = YouSee Cinema

Så er der godt nyt til alle filmelskere i foreningen. Hver torsdag frem til 9. juni byder YouSee Cinema på
3 udvalgte filmtitler - en nyhed, en katalogfilm og en dansk film til kun 1 kr. pr. film.

Tilbuddet om Torsdagsfilm, kan bruges både på YouSee Plus og på et DVB-C tv med kortlæser.

Se mere her

YouSee Nyhedsservice nr. 34

 

Nyhed! Fri adgang til HDTV

Fra 30. november 2010 kan man se tv i knivskarp HD-kvalitet - uden det koster ekstra. Vi indfører
nemlig fri adgang til HDTV, så alle vores 1,2 millioner kabel-tv-kunder kan få lidt mere for pengene.
Nærmere bestemt nemlig adgang til foreløbig 10 HD-kanaler med Fuldpakken.

"Vi betragter HDTV som fremtidens standard på tv-markedet. Derfor har vi besluttet at gøre HDTV til
et naturligt element i vores tre tv-pakker. Målet er, at vi kan tilbyde samtlige 50 kanaler i Fuldpakken
i HD-kvalitet om tre år", siger Niels Breining, adm. direktør, YouSee.

Sidste år indførte vi YouSee Clear - ukodet adgang til digitalt kabel-tv. Fri adgang til HDTV betyder, at
vi udvider pakkerne med ukodede HD-versioner af flest mulige af de eksisterende kanaler i de tre
tv-pakker, Grund-, Mellem- og Fuldpakken. Alle kan altså se dem, når de har et moderne
fladskærms-tv eller en boks med indbygget HD-modtager.

Fra 30. november får man fri adgang til 9 HD-kanaler, der er såkaldte "spejlede" kanaler, hvormed man får det hidtil kendte indhold på kanalen, nu også i HD-kvalitet. Den 10. HD-kanal er DR HD, som allerede i dag sendes ukode (Clear).   

Fakta

Ændringerne udføres 30. november 2010:

•         Grundpakken styrkes med ZDF HD, SVT1 HD og Kanal 5 HD

•         Mellempakken styrkes med TV3+ HD + (6'eren HD pr. 1. januar 2011)

•         Fuldpakken styrkes med TV 2 FILM HD, Eurosport HD, Eurosport 2 HD + (Nickelodeon HD pr. 1. marts 2011)

 HD-kanalerne ligger clear, hvilket betyder, at du med det rigtige tv med DVB-C og MPEG4 kan kanalerne ses uden kort og boks. Læs mere om HDTV


 

 Ændringer i YouSee’s tv-pakker – nyt kanaludbud

 

Foruden fri adgang til HDTV sker følgende ændringer fra 30. november i YouSee’s tre tv-pakker:
Grundpakke, Mellempakke og Fuldpakke.

•         Kanal 5 flytter til Grundpakken. Kanal 4 flytter samtidig til Mellempakken

•         4 tv-kanaler skifter fra analog distribution til kun at blive sendt digitalt: Sverige 2, ARD, TCM og BBC World News.

•         BBC Lifestyle er ny kanal i Fuldpakken (sendes kun digitalt)

•         Det nye kanaludbud giver mulighed for at tilbyde kunderne Frit Valg oven på Grundpakken fra foråret 2011

 

* HD-kanalerne ligger clear, dvs. med det rigtige fjernsyn med DVB-C og MPEG4 kan kanalerne ses uden kort og uden boks.

 


 

 

 YouSee Ready Gør det selv-produkter

I Silvan kan man nu købe YouSee Ready mærkede husforstærkere, stikdåser (FM/TV/Data), kabler (på rulle og færdige kabler) og stik til brug i en coax husinstallation.

 

Kunder, der således ønsker at lave gør det selv-installationer, kan dermed i Silvan kigge efter YouSee Ready mærkede produkter.

YouSee Ready mærket betyder, at YouSee har forholdt sig kritisk til produkternes egenskaber og fundet, at produkterne er velegnet til brug i en husinstallation. Produkterne har de rigtige tekniske egenskaber.

For support henvises til www.homeconnect.me, hvor der findes udførlige videoguides og en vejledning i, hvordan man sætter et vinkelstik på antennekablet, monterer kablet i en stikdåse, monterer en husforstærker m.m.

Produkterne til gør det selv-installationer leveres af DKT Comega, der også er ansvarlig for www.homeconnect.me, og de videoguides og vejledninger, som er på www.homeconnect.me.

YouSee yder ikke support på produkterne fra Silvan. For support henvises til www.homeconnect.me

Ønsker man ikke en gør det selv-løsning, kan kunden som hidtil bestille en tekniker fra YouSee.

 

Du kan læse mere om YouSee Ready mærkninger her: yousee/ready  

YouSee’s Ekstrakanal

 

På Ekstrakanalen, der ligger i Grundpakken viser vi de næste tre måneder følgende kanaler:

 

Zone Reality i oktober. Zone Reality er en tv-kanal, der bringer dig tæt på hverdagens dramaer. Zone Reality findes i Favorit-pakken.

BBC Lifestyle i november. BBC Lifestyle viser programmer om mad, mode og skønhed, bolig og design, opdragelse, personlig udvikling og sundhed. BBC Lifstyle sender 24 timer i døgnet. BBC Lifestyle er ny kanal hos YouSee. Fra 30. november bliver BBC Lifestyle en del af Fuldpakken, hvor den sendes digitalt.

Nick Jr. i december. Nick Jr. er en tv-kanal, der henvender sig til børn i aldersgruppen 2-5 år. Nick Jr. sender fra kl. 6 til kl. 18. Nick Jr. bliver fra 1. december 2010 en del af Favorit-pakken. 

 

Læs nyhedsbrev nr 34 i pdf.

 

 




YouSee nyhedsbreve

Nyhedsbrev nr. 35 fra septemeber indeholder

  • Digitalboks opdatering
  • Nye fuktiooner og rettelser til boksen
  • Gratis USB dongle resten af 2010

Læs nyhedsbrev nr 35

 


Sæby Antenneforening | Sofie Brahes Vej 10 | 9300 Sæby | Tlf.: 98464646 | E-mail: